I
Kerala er 'mana'en brahmins hus, og Ayurveda Mana Heritage Centre er
Poomulla-familiens mana. Det er en af de ældste familier i Kerala med
en over 500 år gammel historie. Familien var så kendt og søgt for deres
viden om ayurveda, kalari (den traditionelle kampform i Kerala), yoga
og de klassiske Kerala danseformer f.eks kathakali og kshethra kala, at
navnet Poomulla blev synonymt med Keralas kulturarv. Man kalder
ligefrem den særlige autentiske måde at behandle og undervise på ”the
Poomulla way”. Den seneste af disse Poomulla mestre var Aram Thampuram,
visdommens mester, der blev særlig berømt for sin forskning indenfor
diabetes og ufrugtbarhed, ligesom han var meget efterspurgt for sin
evner til at helbrede forgiftninger. En helt særlig evne var hans
ayurvediske behandling af elefanter, der altid har spillet en stor
rolle i Keralas mytologi, og endnu i dag kan opleves i Trichur Pooram,
den største af alle Keralas religiøse festivals.
I dag videreføres Poomulla-familiens arv og viden i Ayurveda Mana,
der tilbyder ayurvediske behandlinger og skønhedsbehandlinger,
undervisning i yoga, meditation, kalari og flere danseformer. Poomulla
Mana blev genopbygget i 1850 og er en arkitektonisk perle i klassisk
Keralastil. De tolv værelser, der er til rådighed for gæster, er store
smukke rum, der både byder på klassisk skønhed og moderne komfort. Alle
værelser har eget bad og toilet, varmt og koldt vand, telefon og
internetadgang. Stedet rummer også et bibliotek med en anselig samling
af bøger og manuskripter om bla. indisk filosofi og ayurveda, et lille
museum, et tempel og en have med egne læge- og krydderurter.
Kontakt Grace Tours for pris