Siden Kapha i sig selv er kold, tung og massiv, er nøglen til afbalancering af Kapha, stimulering. Kaphas har en tendens til at klamre sig til status quo og rutiner, så de har brug for at blive stimuleret med nye input, lyde og oplevelser.
- Følg en fast daglig rutine, hvor du ideelt vågner før klokken 6 hver morgen. Undgå smålure i dagens løb.
- Hold dig varm og undgå fugt. Kapha typer er specielt følsomme over for kulde og fugtige omgivelser, og de har godt af varmen. Brug tør varme, hvis du har tilstoppet næse (noget Kapha-typer ofte klager over). Det kan ofte være gavnligt at bruge en varmepude bag ryggen eller en lyslampe for brystet. Undgå at udsætte din næse, hals og lunger for kold vinterluft, hvis du ikke har det godt.
- Giv din krop en daglig tørmassage for at fremme kredsløbet.
- For at forebygge næsetilstopning er den ayurvediske netikande en effektiv metode til udrensning af næsen.
- Ryd op omkring dig. For at undgå, at rodet ophober sig i dit hjem, på kontoret, i bilen eller i andre fysiske områder, skal du jævnligt sortere ud i det og give de ting væk, du ved, du aldrig får brug for.
- Lær jævnligt noget nyt eller gør noget på en anden måde, end du plejer. Det kan for eksempel være at tage en anden rute til arbejde.
- Få motion jævnligt – helst hver dag. Dette er den bedste måde at undgå at stagnere. Fokus på at opbygge udholdenhed og få pulsen op. Vælg mest løb, cykling, roning, styrketræning, dans til energigivende rytmisk musik og konkurrencesport.
- Brug varme stimulerende aromaer, herunder nelliker, kamfer, kanel, eukalyptus, enebær og merian.
- Vælg farver, der er varme og stærke, herunder gul, orange og rød.
Kapha dosha kostvejledning
Fordi Kapha er tung, fedtet og kold, bør man vælge madvarer, der er lette, tørre, eller varme. Madvarer med skarp, bitter og sammensnerpende smag er mest velegnede til at berolige Kapha. Begræns fødevarer med sød, sur og salt smag.
Anbefalinger for Kapha dosha:
- Prøv en flydende fastekur en gang om ugen, hvor du kun indtager friske grøntsager og frugtsafter og pureret grøntsagssuppe.
- Nedsæt indtaget af mælkeprodukter, der har en tendens til at forøge Kapha. Du kan bruge små mængder ghee, skummetmælk og let yoghurt.
- Honning er det sødemiddel, der siges at berolige Kapha bedst. Andre sødemidler bør undgås, fordi de forøger Kapha dosha og bidrager til problemer som tilstoppede bihuler, allergier, forkølelser og dvaskhed. Hvis du tager en spiseskefuld eller to (men ikke mere) rå honning hver dag, bidrager det til at frigive ekstra Kapha. Du skal ikke bruge honning i madlavningen.
- Hvis du drikker varm ingefær te mellem måltiderne bidrager det til at stimulere kaphas fordøjelse, der sommetider kan være langsom, og skærpe sløve smagsløg. Drik 2 til 3 kopper ingefær te om dagen.
- Alle bønner er sunde for Kapha typer, undtaget sojabønner og sojabaserede madvarer, såsom tofu, som skal spises i begrænset omfang.
- Vælg lette frugter, såsom æbler, pærer, granatæbler, tranebær og abrikoser. Begræns tungere frugter, såsom bananer, avocadoer, ananas, appelsiner, ferskner, kokosnødder, meloner, dadler og figener.
- Stort set anbefales alle grøntsager, men begræns indtaget af søde og syrlige grøntsager, såsom søde kartofler, tomater og zucchini.
- Alle krydderier bortset fra salt virker beroligende for Kapha. Brug frit stærke krydderier, såsom peber, cayennepeber, sennepsfrø og ingefær i din kost.
- Begræns indtaget af alle nødder og kerner. Vælg græskarkerner og solsikkekerner.
- For ikke-vegetarer er frisk, økologisk lyst kyllingekød, kalkun, æg og fisk acceptable. Begræns indtaget af rødt kød.
- Kapha kost bør være livlig og sprængfyldt af energi, så den kan bidrage til at sætte gang i fordøjelsen og stofskiftet. Spis dit største måltid til frokost og et mindre måltid til aftensmad. Tag dig mindst 3 timer til at fordøje maden, før du går i seng.
- Fedtstoffer og olier: Brug små mængder ekstra jomfru olivenolie, ghee, mandelolie, majsolie, solsikkeolie, sennepsolie eller tidselolie.
- Kornsorter: Vælg byg, majs, hirse, boghvede, rug. Nedsæt indtaget af havre, ris og hvede.