Kom med til et helt særligt sted!Udklip

Du kan kun komme til Our Land med båd og allerede der, siddende i kanoen, så ved du, at der venter dig noget helt unikt. Our Land Resort ligger godt gemt i en frodig, grøn skov af træer midt i det smukke Backwaters område i Kerala i det sydlige Indien. Kanoen glider stille gennem vandet og grønne øer, hvor de smukkeste lyserøde åkander er at finde overalt. Her står tiden stille – og du opfordres på denne tur til at tillade stilheden og tidsløsheden omfavne dig.

Medarbejderne på Our Land står klar ved bredden for at tage hjerteligt imod dig og hver og en er klar til at gøre dit ophold til noget helt specielt. Smilende, servicemindede og utroligt imødekommende – ligegyldigt hvem, du møder, på resortet, så er de villige til at hjælpe.

Our Land er en bæredygtig feriedestination og vi er – i Grace Tours – stolte af at være medejere af øen og resortet derpå, som sidste år modtog en pris for ”Responsible Tourism”. Prisen gives ud fra forskellige parametre indenfor miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.

Maden bliver på Our Land dyrket lokalt og tilberedt efter ayurvediske principper. Maden er velsmagende og menuen er sammensat så dine smagsløg pirres mest muligt. Du bliver kærligt ført ind i det indiske køkken – med specialiteter, som er kendetegnende for Kerala. Glæd dig til mad, som nærer krop og sjæl.

Our Land har ikke WiFi, så du vil være offline, men det er dog muligt at sejle over til et nærliggende resort og købe netadgang, hvis du er nødt til at skulle på nettet.

Vores ayurveda ture til Our Land er ved at blive sat op på vores nye hjemmeside.

Hos Grace Tours læse om vores mange ayurveda rejser

Ring til os på 33 117 117 eller skriv på mail@gracetours.com, hvis du har nogle spørgsmål.