ayurvediske principper

Formålet med det følgende er at skabe forståelse omkring de grundlæggende byggesten i hele ayurveda systemet, som er de fem elementer, du kan se og opleve ved at bruge dine fem sanser – og hvordan verden er sammensat af disse fem elementer.

De tre energiformer og de fem elementer

Ifølge Samkhya filsofien, som er en af de ældste filosofiske systemer og den filosofi, der ligger bag ayurveda, bragte verdens skabelse tre former af energi – eller ren bevidsthed – ind i spillet. Disse tre former kaldes gunaer, hvilket bogstaveligt talt betyder ‘reb, der binder os til den fysiske verden’. Det er afgørende for din fysiologiske konstitution, hvilke af disse former er fremherskende i dit sind.

Gunaerne er som følger:

Sattva guna, eller potentiel energi, er en tilstand af ligevægt og balance. Den afføder renhed, sandhed, kreativitet, glæde og viden. Mennesker, hvor sattva energien er i balance er rolige, åndeligt sindede, stille, intelligente og sundhedsbevidste.

Rajas guna kan bedst beskrives som kinetisk energi, der resulterer i aktiviteter. Dette omfatter egenskaber som rastløshed, aggression og anstrengelse. En person, der først og fremmest er behersket af denne energi, er ambitiøs, målrettet, egoistisk og perfektionistisk.

Tamas guna, som er i linje med inerti, er en tilstand, hvor ingenting sker, hvilket resulterer i hvile. Det er en tilstand af sløvhed, tunghed, materialisme, egennytte og depression. Folk, der først og fremmest har denne energi, har en tendens til at være dovne, knyttet til ting og i dårligt humør. Interaktionen af disse tre kræfter skaber en enestående og harmonisk strøm af skabelse, vedligeholdelse og ødelæggelse.

Sammen danner gunaerne de fem elementer, der udgør de byggeklodser eller proto-elementer, som alt i den materialistiske verden er lavet af. Hvert element indeholder det foregående, så hver af de fem elementer indeholder æter, og jord indeholder alle elementerne – æter, luft, ild og vand. Hvert element er forbundet med en smag.

Idet gunaer udvikler sig til stoffer, giver de sig udtryk som den fineste substans, eller æter. Gunaer bliver tættere og tættere, indtil de danner jord. Gunaer kendes på sanskrit som mahabhuta, hvilket betyder ‘stort element’.

Æter

Æter kendes på sanskrit som akasha, fra roden kas, som betyder ‘at udstråle’. Æters fremherskende egenskab er dets evne til at bibringe energi uden modstand. Tag lydbølger som et eksempel: Ved hjælp af æter kan lydbølger udvide sig og runge, så vi kan høre dem. Molekyler og atomer har brug for plads til at virke, og æter bibringer dette miljø hele vejen gennem kroppen.

Æter befinder sig i dine lungers alveoler, så du kan blive ved med at ånde. I din endetarm, hvor optagelse og assimilering finder sted, er det æter, der holder processen gående, som den skal.

Når det kombineres med luftelementet, skaber æter en bitter smag. Som element har æter ingen dimension, fordi dens atomiske partikler er meget løseligt sammensat. Dens egenskaber er fine, bløde og lette. Æter svarer til kernekraft, som er den kraft, der frigives, når meget små atomiske partikler deles.

Luft

På sanskrit kaldes luft vayu, hvilket betyder ‘bevægelse, vibration og luftformighed’. Man kan tænke på luft som iltatomer, der svæver rundt i æteren. Man kan tydeligt se virkningen af luften, når du hænger tøj på tørresnoren – luft er tør, let, ru, kold, og fin. Alle hulrum i kroppen, såsom din hals og dine knogler, indeholder luft. Luft tjener til at aktivere og stimulere essentielle processer i kroppen, såsom åndedrættet og udvekslingen af luft på celleniveau.

Når den kombineres med æter, er den smag, man forbinder med luft bitter. Når den blandes med jord, giver den en syrlig smag. Og den er stærk, når den er kombineret med ild. For at bruge et moderne begreb svarer luft til elektricitet.

Ild

Ordet for ild på sanskrit, agni, betyder ‘at udstråle’, så du kan forestille dig ild som en udstrålende energi. Ildens egenskaber er lysende, varme, skarpe, fine, tørre og klare. Alle de enzymfunktioner, der finder sted i kroppen, har med ild at gøre, og det er også ild, der regulerer dit stofskifte. Ilden styrer alle kroppens omdannende processer, lige fra fordøjelsen til dine tankeprocesser. Kombineret med lugt har ilden en stærk smag, og blandet med jord har det en sur smag.

Udtrykt på en vestlig måde er agni termisk energi, hvor to stoffer kommer sammen og skaber gnidningsmodstand, hvilket derefter producerer varme.

Vand

På sanskrit kaldes vandelementet ap eller jala, hvilket betyder vandet.  Vandelementet styrer alle væsker i kroppen. Dets egenskaber er langsomme, kolde, fedtede, bløde og flydende. Der findes vand i alle de cellulære væsker i vævene og i spinal- og hjernevæsker. Ledvæsken, som smører dine led, holder dine lunger fugtige, så de ikke tørrer ud og klistrer sig fast mod brystkassen, når du trækker vejret, indeholder også vand. Fordi vand indhyller alt det, det møder på sin vej, har det en sammenhængende virkning på kroppens væv. Desuden har vand en fugtiggørende og opløsende virkning, som man for eksempel ser, når vandet forhindrer hudens overflade i at tørre ind. Tårer har en opløsende virkning, hvis du får noget i øjet. Kombineret med jord giver vand en sød smag, og med ild giver det en salt smag.

Fra et moderne kemisk synspunkt ville vand være forbundet med kemisk energi. Denne energitype genereres, når et stof udsættes for forandringer ved, at de kemiske forbindelser brydes, såsom når du tygger din mad og frigiver næringsstoffer i kroppen.

Jord

Dette element kaldes prithivi – ‘som giver modstand’ – på sanskrit. I jordelementet når alle elementerne deres materielle tilstand og bliver faste. Jordens egenskaber er faste grove, tunge, stabile, langsomme, ru og hårde.

Jordens indflydelse i kroppen kommer sig af, at den forholder sig til alle dine strukturelle elementer – knogler, tænder og negle. Jord spiller en støttende rolle i kroppen og giver dig tæthed, styrke og stabilitet.

Vand og jord sammen skaber en sød smag. Når den kombineres med ild, har jorden en sur smag.

Sagt på en vestlig måde svarer jord til mekanisk energi – den slags kraft der frigives, når eventuel energi og bevægelsesenergi arbejder sammen, som for eksempel hvis du løfter en genstand.

Skriv et svar