I ayurveda kaldes vata dosha for kongen, fordi intet kan ske uden den. Når den virker ordentligt, gør vata dosha nervesystemet i stand til at udveksle meddelelser og kroppen til at fordøje maden og fjerne kroppens affaldsstoffer. Det er derfor de fleste ayurvediske behandlinger er fokuseret på at arbejde med vata dosha. Når den forstyrres, er vata dosha på den anden side utrolig vigtig i den aktive forårsagelse af sygdom. Vata dosha har vindens egenskaber og kan, ligesom den vind, man ser i naturen, øges, aftages, vendes eller spærres.
Forstyrrelser som disse fører til mental ubalance, hvilket fremmer tab eller overdreven følsomhed af sanserne, hvilket igen skaber nye sygdomme i en spiral, der bliver stærkere og stærkere. Et eksempel på dette er langvarig, uophørlig stress, hvor du bliver nervøs og urolig. Med tiden kan dette føre til, at du vælger de forkerte madvarer i et forsøg på at berolige følelserne. Dette kan igen give dig træg fordøjelse, og så begynder du at ophobe toksiner i systemet. På et senere tidspunkt, tager du på i vægt, og hvis du fortsætter på den måde, kan det føre til forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme.
Næsten alle sygdomme har med vata at gøre. En af dens mest almindelige og vigtigste virkninger er at reducere fordøjelsesprocesserne og der igennem de omdannende funktioner, der gør kroppen i stand til at skabe nyt væv. Hvis vævet ikke får den ernæring, det har brug for, dannes der ama, som ophober sig i forskellige dele af kroppen – især de steder der allerede er blevet svækket. Før eller siden kan ama blande sig med doshaerne og give sig udtryk i sygdom. Det er her, tegn og symptomer på sygdom opstår.