Abhyangam er en ayurvedisk kropsmassage
Abhyangam er en populær kropsmassage inden for ayurveda. Selve ordet abhyanga betyder at massere.
I ayurveda er abhyangam massagen blevet populær på grund af dens effektive måde at pleje kroppen på. Abhyangam kan bruges terapeutisk. Massagen er designet omkring den enkelte og tilpasset til dennes sygdom eller tilstand. En ayurvedisk læge kan evaluere dette og vil derefter afgøre, hvilke olier der vil være hensigtsmæssige, og den korrekte måde massagen skal gøres på.
Abhyangam kan øge produktionen af hvide blodlegemer og antistoffer og give større modstandsdygtighed mod virusser og sygdomme. Dette hjælper kroppens immunforsvar og øger immunitet over for miljømæssige forandringer. På den måde virker abhyangam massage beskyttende, bevarende og foryngende, idet det øger selvtilliden og viljestyrken. Når man masserer, træner man nervesystemet.
I ayurveda beskrives abhyangam massage som:
- Jarahar (anti-aldrende) – Daglig massage på rygraden, fødderne og hovedet med sesamolie, sennepsolie eller mandelolie øger vitaliteten. Kroppen er sammensat af syv vævstyper, der kaldes dhatu. Fordi massage er en praksis, der giver energi, vitalitet og næring til alle syv dhatus, holder man sig ung og energisk længere. På den måde virker massage anti-aldrende.
- Shram Har (letter træthed) – Træthed skyldes egentlig fysisk og mental belastning, og det kan påvirke musklerne og forårsager spændinger. Ved at gnide, klappe på og klemme musklerne blidt fjernes trætheden.
- Vata Har (beroliger vata) – Konstant pres på nervesystemet fra vata producerende fødevarer og angst, der forstyrrer vata balancen, gør at man begynder at have muskel- og ledsmerter. Jævnlige abhyangam massager med Mahanarayana olie eller olier forberedt ved at skolde hvidløg i opvarmet olie eller ved at føje bukkehornsfrø til kogende olie, mynteolie og wintergreen olie afhjælper problemer skabt af vata.
- Drishti Prasad Kar (forbedrer synsevnen) – Daglig brug af abhyangam massage kan forbedre synsevnen og reducere risikoen for blindhed. Svagtseende eller dem, der lider af øjensygdomme, bør massere fødderne, især under storetåen. De bør også massere rygraden, nakken og hovedet jævnligt. Dette vil afhjælpe øjenproblemer og forbedre synet.
- Pushti Kar (gør én stærk) – Ved at styrke kredsløbet for vitale livsvæsker, og fordi det gør kroppen stærk, når man foretager gnidende, trykkende og æltende massage, øges udholdenheden, vitaliteten og viriliteten.
- Ayu Kar (giver lang levetid) – Ved at skabe en elektrokemisk balance bidrager massage til, at man lever længere.
- Swapna Kar (fremkalder søvn) – Massage afslapper kroppen og fjerner spændinger. Folk, der lider af søvnløshed, insomni, eller dem, der ikke sover godt, skal massere kroppen (især hovedet og fødderne), før de går i seng. I dette tilfælde er brugen af olie, især olie fra græskarfrø, der masseres ind i hovedbunden, meget gavnlig. Brahmi olie anbefales også.
- Twak Dridh Kar (styrker huden) – Tør hud forårsages af et tørt klima, for meget mentalt arbejde, angst og konstant bekymring. Folk, der bor under kolde himmelstrøg, får tør hud ved konstant at være udsat for kold luft, der skaber tørhed. Vata er naturligt kold og tør, og dens kolde egenskab er mere aktiv, når der er en kold bølge eller kold blæst. Huden kommer i direkte kontakt med den ydre atmosfære, og huden afspejler også den fysiske krops indre tilstand. Der er så mange andre faktorer, der gør huden usund, såsom kemisk baseret kosmetik, forurening, osv. Massage med olie fjerner tørhed, som er det første tegn på ubalance i kroppens vata. Massage gør også huden glat og får den til at skinne. Jævnlig gnidning gør den stærk.
- Klesh Sahatwa (giver modstandsdygtighed mod sygdom og disharmoni) – Massage styrker de syv bestanddele, kroppen er lavet af. Disse antistoffer giver større modstand mod sygdom, og den styrke, der kommer fra de syv dhatu’er, giver tolerance, tilbageholdenhed og tålmodighed. Dette sparer en for sorger, kvaler og ængstelser.
- Abhighat Sahatwa (modstand overfor skader og styrken til at komme sig hurtigt) – Dem, der masserer kroppen jævnligt, kommer sig hurtigere efter fysiske skader end andre, der ikke masserer. De, der masserer jævnligt, oplever øjeblikkeligt helingsprocessen indefra, og de oplever forholdsvist mindre smerte og færre problemer.
- Kapha Vata Nirodhak – Mildner lidelser forårsaget of vata og kapha.
- Mrija Varna Bala Prad – Vedligeholder kroppens styrke, hudens sundhed, og forbedrer også hudens farve og struktur. I ayurveda prises abhyangam massage til skyerne, og der lægges stor vægt på brugen af olier i massage. Dog bør det bemærkes, at ovenstående kun er retningslinjer for abhyangam, og at du bør rådføre dig med en kvalificeret ayurvedisk læge. Selve abhyangam massagen ideelt udføres af lægen eller af en erfaren terapeut.