Vasti behandlinger

Vasti behandlinger for vata lidelser

Vasti (administration af medicin gennem endetarmen) er endnu en sodhana eller rensebehandling. Den lindrer forstoppelse, kronisk feber, kulde, seksuelle lidelser, nyresten, smerter i hjertet, ondt i ryggen, iskias, ledsmerter, reumatisme, podagra, muskelkramper og hovedpiner. Vata befinder sig først og fremmest i tyktarmen og knoglevævet. Vasti er den behandling, hvor urtemediciner såsom medicinske olier, afkog, eller præpareret mælk eller ghee administreres gennem endetarmen ved hjælp af et instrument, der kaldes vasthiyantra. Der er tre typer vasti – kashayavasti, snehavasti og uttaravasti. Blandt disse er det kashayavasti og snehavasti, der praktiseres oftest. I kashayavasti foretages behandlingen med en kombination af honning, stensalt, olie, urtepasta og ekstrakter. I snehavasti administreres præpareret olie og ghee gennem endtarmen. I uttaravasti gives vasti gennem urinrøret eller skeden. Kashayavasti renser kroppen ved at uddrive de overskydende doshaer fra kroppen, mens snehavasti nærer og smører kroppen. Disse to behandlinger bruges altid i kombination, hvorved der produceres en balance af renselse og næring i kroppen. I den sædvanlige procedure gives der først snehavasti for at indfedte kroppen, efterfulgt af kashayavasti for at rense kroppen.

Kashaya Vasti

Medicinen for kashayavasti fremstilles ved at blande honning, stensalt, olie, urtepasta og ekstrakter. Først blandes honning og stensalt i en beholder. Derefter tilføjes olien og blandes godt. Dette følges af pasta og derefter ekstrakterne, indtil man har lavet en ensartet blanding af alle ingredienserne. Denne blanding fyldes i en læderpose, der varmes lidt i varmt vand. Posen bindes derpå til enden af vastiyantra’en. Patienten bør have spist aftenen før og skal derefter have afføring og vaskes om morgenen. Patienten skal lægge sig på venstre side, bøje højre ben og strække venstre ben ud på en træseng. Kroppen skal masseres med olie, og maven bør varmes op. Instrumentets tud og patientens anus smøres først ved at påføre olie. Så sættes tuden forsigtigt ind i anus, mens patienten holdes afslappet og ånder ud. Man trykker hårdt en gang på læderposen, der indeholder medicinen, og medicinen injiceres i endetarmen. Lidt af medicinen bliver tilbage i posen for at forebygge luft i endetarmen. Derefter bør patienten lægge sig på ryggen efter færdiggørelsen af vasti. Hans mave skal masseres blidt. Når trangen melder sig til at have afføring, kan patienten gå på toilettet. Når afføringen bliver klar er behandlingen lykkedes. Derefter bør han tage et varmt bad og spise.

Siro Vasti

Sirovasti er den mest intensive, virkningsfulde eksterne olie påførelse. Sirovasti er en særlig teknik for administration af medicinsk olie på hovedet. Patienten sidder lige op og ned på en trætaburet og medicinsk olie kommes på kroppen og hovedet. Derefter sættes en hætte lavet af smidig læder, der er åben på begge sider, på hovedet og den foreskrevne medicinske olie, som er en smule opvarmet, hældes på hætten. Olien får lov til at blive i hætten i omkring 45 minutter, eller til man viser de rigtige tegn på effektiv behandling og drænes herefter. Så tørres hovedet med en ren, tør bomuldsklud. Endnu engang kommes der medicinsk olie på kroppen og hovedet og patienten bader kroppen i varmt vand. Denne behandling foretages over højst syv dage og kræver et lige så stort antal dage til forberedelse og til efterbehandlinger (dvs. det fulde forløb tager 21 dage).

Sneha Vasti

Patienten bør spise let, og derefter gives oliemassagen og et bad. Snart efter bør han lægges på en behagelig seng, der hverken er for høj eller for lav, på sin venstre side og bøje højre lår med det andet ben strakt. Både tuden på lavementet og anus smøres ind i olie. Instrumentet fyldes derpå med den medicinske olie og sættes ind i endetarmen på følgende måde. Man skal trykke på den i retning af rygraden uden at ryste på hænderne, hverken for hurtigt eller for langsomt, og med hverken for stor eller for lille kraft i en enkelt bevægelse. Efter denne administration af sneha’en (den medicinske olie) bør personen ligge ned med ansigtet opad og hele kroppen strakt ud med en pude under hælene. Derefter skal han gives en massage af maven, hænderne og fødderne. Der skal smøres olie over hele kroppen, så sneha’en ikke kommer for tidligt ud. Almindeligvis vil væsken fra lavementet komme ud efter en til to timer. Hvis sneha’en kommer ud igen, som den skal, på det rette tidspunkt, bør patienten faste natten over og kan spise morgenmad den næste dag om morgenen.

Uttara Vasti

Dette kaldes en udskylning for at sige det enkelt. Det gøres efter endt menstruationscyklus, når den kvindelige genitaltrakt er modtagelig for administration af et medicinsk præparat. Det er indikeret for lidelser i livmoderen, blæresygdomme, dysmenoré, menoragi, primær ufrugtbarhed. 3-5 ml af en slags medicinsk salve kan administreres i livmoderen ved hjælp af en 5 cc (5 ml) sprøjte guidet med et vaginalspeculum. Dette gøres i en syv-dages perioder, hvor doseringen af medicinen gradvist øges. For mænd gøres dette for urinrørslidelser og kaldes en uretral udskylning.

Skriv et svar